17,3 mio. kr. til jobskabelse i lufthavnene

I de kommende måneder bliver der ekstra travlt i lufthavnene i Grønland. En stribe projekter hos Mittarfeqarfiit er via Selvstyrets anlægs- og renoveringsfond fremskyndet for at skabe arbejdspladser og vækst. Det drejer sig om mandskabstunge opgaver uden for Nuuk, der hidtil ikke har været ressourcer til at gennemføre. Mittarfeqarfiit har fået bevilget 17,3 mio. kr. til fremskyndelse af nødvendige opgaver i organisationen. Midlerne kommer fra anlægs- og renoveringsfonden og bevillingen skal skabe nye arbejdspladser flere steder i landet.
”De projekter, vi kommer i gang med nu, har stået på vores ønskeliste i lang tid. Det er vigtige opgaver, og når de først er løst, vil flere af dem kunne betyde både energibesparelser for os, mere sikkerhed og komfort for vores kunder. Samtidigt vil de være med til at afhjælpe problemerne med arbejdsløsheden. Så det er en rigtig god aftale for alle parter,” siger direktør i Mittarfeqarfiit Jens Lauridsen.
Projekter som Mittarfeqarfiit skal iværksætte i 2014 som en del af Naalakkersuisuts handlingsplan til bekæmpelse af arbejdsløsheden i Grønland:
• Ny vandledning til Kulusuk.
• Brandanlæg på hotellerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq opgraderes.
• Ny vandledning til Kangerlussuaq som erstatning for den, der blev ødelagt af en voldsom flom i Watson River i 2012
• Renovering af Hotel Kangerlussuaqs kloak
• Energioptimering af Hotel Kangerlussuaqs døre og vinduer
Alle opgaver vil blive sendt i udbud hurtigst muligt. Mittarfeqarfiit ser frem til mange bud, ikke mindst fra lokale virksomheder.

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores hotel i Narsarsuaq

Læs mere