Årets Lufthavn 2015

Traditionen tro skulle der den sidste dag på årets lederseminar uddeles priser. Der var spænding i luften og der blev udtrykt stor glæde, da de forskellige priser blev uddelt.

Først og fremmest gik prisen for årets lufthavn til Aasiaat Lufthavn. Lufthavnschef Bo Qvist modtog prisen fra direktør Jens Lauridsen. Der blev lagt vægt på, at prisen skulle gå til en lufthavn, der har flyttet sig og har haft gang i en god udvikling i løbet af året.

”Jeg har lagt vægt på, at man har taget værktøjer til sig fra vores ledelsesudviklingsforløb og at man er begyndt at bruge værktøjerne i hverdagen. Det har Bo formået i Aasiaat og han har været god til at se mulige løsninger på de problemer, der opstår i hverdagen. De har været gode til at styre økonomien inden for budgettet og der er et personale, der er glade og tilfredse i Aasiaat. Det er en lufthavn som fremstår som en samlet enhed,” sagde Jens inden han overrakte prisen.

De glade vindere af Årets Lufthavn, Bo Qvist, og Årets Kvalitetspris, Bo Olsen

De glade vindere af Årets Lufthavn, Bo Qvist, og Årets Kvalitetspris, Bo Olsen

Prisen for årets lufthavn er en vandrepokal, der hvert år uddeles til en lufthavn, der har gjort sig særligt bemærket i det foregående år. Der ligger ikke faste kriterier til grund for prisuddelingen, afgørelsen baserer sig på Mittarfeqarfiits ledelses samlede vurderinger af årets forløb i alle 13 lufthavne.

Årets kvalitetspris gik til Sisimiut Lufthavn og det var en anden Bo, lufthavnschef Bo Olsen, der modtog prisen. Den nye kvalitetschef Per Hangaard overakte prisen, hvor der især bliver lagt vægt på overholdelse af tidsfrister, planer og deadlines i lufthavnens arbejde. Modsat kunne tidligere kvalitetschef, Troels Arnkjær modtage prisen for årets supportfunktion fra lufthavnscheferne.

En sidste pris, der blev overrakt særligt i år, var en tak for indsatsen under Arctic Winter Games til Kangerlussuaq. Niels Grosen overrakte denne pris til Lufthavnschef, Rita Müller, Hotelchef Morten Nielsen og Hotel Inspektør Jeppe Nielsen. Han takkede ligeledes Nuuk Lufthavn for den store indsats under legene.

Selvom Grønland ligger langt mod nord, får vi mange besøgende. Sidste år rejste ikke mindre end 397.856 passagerer gennem Mittarfeqarfiits lufthavne...

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores to hoteller i enten Narsarsuaq eller Kangerlussuaq

Læs mere