Flyverlederuddannelse i Grønland – en investering i fremtiden

I 2017 vil Grønland efter al sandsynlighed have sine første egen-uddannede og hjemmehørende flyveledere. Det skal fremtidssikre de grønlandske lufthavne og give nye karrieremuligheder i Grønland.

Mittarfeqarfiit har siden 1992 selv drevet flyveledelse i Kangerlussuaq. Det er foregået med færdiguddannede udenlandske flyveledere, primært fra Danmark. Mittarfeqarfiit er forpligtet til at leverer flyveledelse i Kangerlussuaq indtil 2019 i henhold til forskellige aftaler. I Mittarfeqarfiits 12 andre lufthavne har man AFIS-medarbejdere i lufthavnstårnene. AFIS-medarbejderne i Grønland er typisk uddannet i Grønland hos Mittarfeqarfiit.

“Det glæder mig at meget at de grønlandske AFIS-medarbejdere nu får muligheden for at tage en videregående uddannelse, som har så store perspektiver for branchens fremtid. Fremtiden med de nye lufthavne, kommer til at kræve flere flyveledere, og dette bliver nu en reel karrierevej for unge grønlændere. Initiativet giver mig håb om at Grønland, på sigt, kan være selvforsynende med kompetence på denne kerneopgave, uden at være afhængig af udenlandsk arbejdskraft,” siger Martha Lund Olsen, der er Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger.

I 2015 indgik Mittarfeqarfiit et uddannelsessamarbejde med islandske ISAVIA, der driver alle islandske lufthavne og udfører flyveledelsen i luftrummet over Grønland og Island. Aftalen omfatter drift af flyveledelse i Kangerlussuaq bliver nu udvidet til også at omfatte uddannelse af nye flyveledere i Grønland.

Kandidaterne til uddannelsen er de AFIS-medarbejdere, som i dag er uddannet hos Mittarfeqarfiit. De vil i kraft af samarbejdet med ISAVIA kunne opgradere deres uddannelse, så de kan blive flyveledere på blot ét år.

Perspektivet for Mittarfeqarfiit og luftfarten i Grønland er, at vi til næste år har de første hjemmehørende flyveledere, og dermed kan besætte stillinger med hjemmehørende specialister. I forbindelse med fremtidige lufthavnsudvidelser, vil Grønland således være godt rustet til at besætte helt centrale positioner med hjemmehørende personale.

For de nye grønlandske flyveledere betyder uddannelsen jobgaranti og en uddannelse, der er internationalt anerkendt og kan benyttes globalt.

For Mittarfeqarfiit er uddannelsen et vigtigt tiltag i forhold til at kunne tilbyde AFIS-medarbejderne en karrierevej.

Uddannelsen til flyveleder foregår på engelsk, og der vil i første omgang blive udvalgt to kandidater til uddannelsen. Eleverne vil få løn under uddannelsen, og der er ansøgningsfrist 15. december 2016. Uddannelsen vil foregå i både Grønland og Island med hjælp fra blandt andet avancerede simulatorer.

Mittarfeqarfiit varetager den samlede infrastruktur omkring lufttransport i Grønland af personer og gods og er 100 % ejet af Grønlands Selvstyre...

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores to hoteller i enten Narsarsuaq eller Kangerlussuaq

Læs mere