Ny lufthavnschef i Narsarsuaq

Tupaarnaq Kreutzmann Kleist bliver ny lufthavnschef i Narsarsuaq pr. 1. januar. Hunb får dermed også ansvaret for de tre heliporte Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq og syv helistop i syd.

“Jeg er meget beæret over den tillid der er blevet vist mig. Jeg har jo kun været i virksomheden i ganske få måneder og derfor siger jeg tak til ledelsen for at man har valgt at tro på mig og mine kvalifikationer,” siger Tupaarnaq Kreutzmann Kleist.

Tupaarnaq Kreutzmann Kleist, begyndte i Mittarfeqarfiit som flyvepladsleder i sommeren 2017 og blev senere ansat som konstitueret lufthavnschef. Det skete da den lufthavnschef Storch Lund efter 28 år valgte at opsige sin stilling pr. 1. november 2017.

Tupaarnaq Kreutzmann Kleist har en spændende karriere bag sig i Grønlands Elitesport og Grønlands Idrætsforbund. Hun har desuden en flot sportskarriere bag sig, hvor hun blandt andet som den eneste kvindelige grønlandske alpinist har været udtaget til OL og her vundet bronze i alpin ski for juniorer i Slovenien. Tupaarnaq bor med sin mand, der er fåreholder, lidt uden for Narsarsuaq. De venter barn og derfor påregnes en barselsorlov i foråret 2018. Aftalen med en eller flere vikarierende lufthavnschefer er på vej.

Fra Mittarfeqarfiits lyder, at valget af Tupaarnaq Kreutzmann Kleist som lufthavnschef har været et naturligt valg:
“Tupaarnaq Kreutzmann Kleist har på kort tid vist sig at være en glimrende ung leder. Som fungerende lufthavnschef har hun løst alle opgaver til fuld tilfredshed og derfor var det et naturlig valg, at hun skulle have muligheden for at påtage sig ansvaret som lufthavnschef i Narsarsuaq,” siger adm. direktør i Mittarfeqarfiit Marie Fleischer.

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på følgende sociale medier...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores hotel i Narsarsuaq

Læs mere