Hotel Kangerlussuaq får online booking

Flere gæster og sikkerhed for betaling skulle gerne blive resultatet af Hotel Kangerlussuaqs nye system til online booking. Med online booking kan der frigøres ressourcer fra receptionen og besøgende vil opleve en mere professionel velkomst på hotellet, lyder det fra Hotel Kangerlussuaq, som også er parat med onlinebetaling om et par uger

Det er nu muligt at booke et værelse på Hotel Kangerlussuaq via Internettet, og om få uger kan man også betale online. Det skal gøre det nemmere at være at gæst på hotellet og sikre, at hotellet får betaling for leverede ydelser. Hidtil har receptionen brugt meget tid på at booke gæster, som henvender sig telefonisk eller via e-mail. Der kunne gå flere timer, før gæsten fik sin reservation bekræftet på grund af travlhed. I fremtiden vil det ske øjeblikkeligt og hotellets medarbejdere får bedre tid til kundebetjening.

Enklere booking – flere gæster
”Online booking er en investering, som uden tvivl vil kunne svare sig. Vi regner med, at få flere overnatninger på grund af, at det nu er blevet mere bekvemt for gæsterne, og forhåbentlig vil vi få en højere belægning på hotellets suiter, da man kan se billeder af alle valgmulighederne på nettet,” siger Connie Jacobsen, der er receptionschef på Hotel Kangerlussuaq. Hun peger også på, at online booking i dag er så udbredt, at gæsterne er vant til at booke på denne måde og faktisk foretrækker det fremfor at ringe eller skrive:

Login for erhvervskunder
”Fordelen for gæsterne er også, at de straks kan se, om der er plads og modtage bekræftelsen straks. Bookingsystemet giver endda mulighed for at oprette firmaer med et kunde-login, så de store kunder selv kan logge ind og bestille værelser til den aftalte pris. De første tilbagemeldinger har været positive, fordi bestillingsprocessen nu er blevet meget hurtigere,” fortæller hun.

Betalingsmodul kobles på
Næste skridt er online-betaling. I løbet af september 2013 vil gæster kunne forudbetale ved at indtaste deres kortoplysninger. Dette er blevet en helt normal procedure for hoteller, og mange gæster er trygge ved det og glade for at betaling er ordnet på forhånd. For hotellet er fordelen, at betalingen er sikret, også hvis gæsten mod forventning udebliver. Ligeledes bliver ind-og udtjekning hurtigere. Systemet med forudbetaling, når udenlandske firmaer vil bestille og betale for værelser til deres medarbejdere har været indviklet. Det vil nu blive lettere, da disse firmaer i fremtiden henvises til at bestille og betale online, hvor det hele sker automatisk. Se mere påhttp://www.hotelkangerlussuaq.gl/
For yderligere informationer kontakt venligst:

Hans Henrik Lichtenberg
Kommunikationschef / Head of communication
Mittarfeqarfiit | Grønlands Lufthavne | Greenland Airports
P.O. Box 1036 | 3900 | Kalaallit Nunaat | Grønland | Greenland
www.mit.gl | Mail: hali@mit.gl | Mob: +299 54 87 23 | Tlf: +299 34 93 73

 

Vi sender mange fly af sted fra Mittarfeqarfiits flyvepladser. Så mange at der sidste år lettede et fly 33.703 gange fra vores flyvepladser...

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores to hoteller i enten Narsarsuaq eller Kangerlussuaq

Læs mere