Nerlerit Inaat Lufthavn presset af dårlig vejr og fejl på udstyr

Hårdt vejr og nedbrud på snerydningsudstyr i Nerlerit Inaat har aflyst ruteflyvning til lufthavnen siden december.
Mange gentagne snestorme og en manglende reservedele til snerydningsdozeren har nærmest lukket Nerlerit Inaat Lufthavn i de første uger af 2015. Seneste Dash 8 fra Vestkysten ankom d. 23. december, en uge forsinket. I hele januar 2015 har Air Greenland ikke kunne beflyve lufthavnen på grund af store mængder sne.
Lufthavnschef i Nerlerit Inaat, Henrik Rosing Søltoft, oplyser, at banen stadig ikke er klar, taxivej og forplads er totalt lukket, men at det forventes, at beflyvning kan gennemføres søndag.

”Vi har ryddet, så meget vi kunne i løbet af de sidste uger. Det er tidligere lykkedes os, at rydde 600 meter på landingsbanen, lige akkurat nok til at vi kunne modtage en Twin Otter d. 21. januar. Taxi-vej og forplads kunne ikke ryddes,” siger lufthavnschefen.
Samtidigt med det usædvanligt hårde vejr har lufthavnen været ude for et nedbrud på den store bulldozer, der skal sikre snerydningen. Reservedele var nødvendige for at reparere dozeren, men grundet sneen var det først muligt at modtage dem 21. januar. Nerlerit Inaat vinteren 2015

Dozeren er nu på fuldt funktionsdygtig igen, og en ekstra mand er ankommet til Nerlerit Inaat, hvilket betyder, at den nu vil køre i døgndrift, oplyser lufthavnschefen.
”Vi har haft utroligt mange snestorme, og med det materiel som vi råder over, så har vi ikke meget at gøre med. Folkene er efterhånden også trætte, det er hårdt at sidde så mange timer i maskinerne, dag efter dag, storm efter storm. Men på søndag forventer vi at have ryddet banen, så vi kan modtage Air Greenlands Dash 8,” siger Henrik Rosing Søltoft.

Torsdag eftermiddag 28. januar begyndte snerydningen igen efter en storm, og der blev ryddet ca. 20.000 kubikmeter sne. Dermed kan 800 meter af banens 1.000 meter benyttes, hvilket er nok til at servicere Dash 8. Der er dog stadig store driver omkring forplads og lufthavnens bygninger. Hotellet er næsten skjult under sne, og driverne ved hangaren er lige så høje som bygningen. For at lufthavnen bliver fuldt funktionsdygtig igen, skal der ryddes yderligere 40.000 kubikmeter sne, anslår lufthavnschefen.

For yderligere information kontakt venligst:
Kommunikationschef Hans Henrik Lichtenberg
Mittarfeqarfiit Grønlands Lufthavne
P.O. Box 1036 3900 Grønland
www.mit.gl
Mail: hali@mit.gl
Mob: 299 54 87 23

Mittarfeqarfiit er ejet af Grønlands Selvstyre og betaler derfor årligt omkring 12 mio. kr. til den grønlandske landskasse...

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores to hoteller i enten Narsarsuaq eller Kangerlussuaq

Læs mere