Nyt radiosystem skal sikre regulariteten i grønlandsk flytrafik

Et nyt radiosystem til kommunikation mellem tårnene i lufthavnene og flyene er på vej. Det nye system vil blive testet i Sisimiut, og efter de indledende tests, vil det over en årrække blive implementeret over hele landet af Mittarfeqarfiits CNS-afdeling. Det skal være med til at sikre en høj regularitet og sikkerhed for luftfarten i Grønland.

Mittarfeqarfiits CNS-afdeling har ansvaret for al den teknologi, der håndterer kommunikation og data mellem tårnene i lufthavnene og flyene. Afdelingen ligger i Nuuk lufthavn, men har også medarbejdere Kangerlussuaq og Ilulissat.

CNS er netop nu i gang med et omfattende projekt, der skal opgradere hele radiokommunikationen i Grønland. Problemet med de gamle kommunikationsudstyr er, at det er vanskeligt at få nye reservedele, og der er for mange nedbrud.

Chefen for Mittarfeqarfiits CNS-afdeling Niels Erik Petersen har det overordnede ansvar for alt det tekniske, det vil sige navigation, radioer og andet svagstrøms elektronik i alle Mittarfeqarfiits 13 lufthavne landet over samt radaren i Kangerlussuaq. Han siger:

– Det nye kommunikationssystem skal gøre kommunikationen mellem tårne og fly mere sikker og robust overfor nedbrud. Det gamle system er desværre blevet for gammelt, og det bliver dyrt og vanskeligt at servicere det. Med det nye system får vi en større sikkerhed for, at driften kan opretholdes.

Krævende og specialiseret arbejde

En af udfordringerne er, at de grønlandske lufthavne er små og mange steder, benytter ældre udstyr. Derfor skal CNS have et bredt kendskab også til ældre teknologi, og samtidig holde sig opdateret med, hvad der rører sig internationalt med hensyn til nyt udstyr. CNS er helt afgørende for om lufthavnene må benyttes. Hvis der er nedbrud på eksempelvis kommunikationsudstyret, så kan det betyde, at lufthavne lukker eller må begrænse driften.

– Vores hverdag består af rutineopgaver med at sikre, at alt er, som det skal være. Vi er underlagt en meget stram lovgivning fra Trafikstyrelsen og den internationale luftfartsorganisation ICAO, der bestemmer hvor ofte og hvilke ting, vi løbende skal tjekke og servicere. Dernæst er det vores opgave at udvikle og holde øje med, hvad der kommer af nye regler og produkter på markedet. Sidst men ikke mindst skal vi stå til rådighed, når noget udstyr fejler ude i lufthavnene. I de tilfælde skal vi være parate til at tage af sted med det samme eller løse opgaven på afstand, fortæller Niels Erik Petersen. 

Pressekontakt:
Paornánguaq Kleist
Kommunikationschef i Mittarfeqarfiit
Mobil +299 597474
E-mail paok@mit.gl

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores hotel i Narsarsuaq

Læs mere