Terminalarbejder

Når et fly ankommer til en lufthavn, er det terminalarbejderen, der sørger for at baggage, passagerer og fly kommer de rigtige steder hen.

Tempoet er højt, og hverdagen er varieret. Terminalmedarbejderen kender procedurerne til fingerspidserne og er en specialiseret håndværker, der både kan køre truck, rydde sne, indgå i securitytjenesten og være en del af brand, redning samt søredning.

Du kan søge om elevplads som terminalarbejder hos Mittarfeqarfiit.

Vi tilbyder en praktikaftale efter gældende regler med mulighed for fastansættelse som terminalarbejder efter endt uddannelse.

Ved fastansættelse vil der være gode muligheder for løbende efter- og videreuddannelse.

Undervejs vil du lære om:

• Flyhandling
• Marktjeneste herunder snerydning
• Brand og redning samt søredning
• Securitytjeneste

Desuden får du mulighed for at tage kørekort og truckcertifikat, farligt gods bevis og om nødvendigt andre kurser for at kunne udføre arbejdet på Mittarfeqarfiits lufthavne.

Vi forventer, at du:

• Har bestået Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) med tilfredsstillende resultat.
• Er mindst 17 år og gerne med erhvervserfaring
• Er 100 % mødestabil, præsentabel og serviceminded
• Har en god fysik og kan leve op til en række helbredskrav
• Har et godt overblik og gode samarbejdsevner
• Kan sikkerhedsgodkendes af politiet

Praktiske informationer om uddannelsen:
Uddannelsen veksler mellem skoleophold på Jern-og Metalskolen i Nuuk og praktik på en af Mittarfeqarfiits lufthavne. Uddannelsen varer 3 år. Uddannelsesstart er i august måned med ansøgningsfrist d. 15. maj. For at blive optaget på uddannelsen skal du igennem en ansættelsessamtale og en færdighedstest.

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores hotel i Narsarsuaq

Læs mere