Mittarfeqarfiit indgår fragtaftaler med Air Iceland

Mittarfeqarfiit og Air Iceland Cargo vil i fælleskab gøre det enklere at importere varer til Grønland. To nye samarbejdsaftaler mellem de to selskaber skal give en mere fleksibel fragt og bedre fragtforhold i fire lufthavne i Grønland.

Mittarfeqarfiits Kulusuk Lufthavn får af Air Iceland stillet en de-icer til rådighed, der også kan bruges til at de-ice andre fly end Air Icelands. Det er resultatet af en ny aftale om samarbejde om udstyr i lufthavnene mellem Mittarfeqarfiit og Air Iceland. Det skulle gerne betyde, at færre fly bliver forsinket. Samtidig vil en aftale om ground handling give nye systemer til håndtering af fragt gøre det muligt at distribuere gods mere smidigt ind og ud af Grønland.

Aftalen blev underskrevet på Mittarfeqarfiits hovedkontor i Nuuk af Air Icelands ground operations and security manager Magnús Brimar Magnússon, cargo manager Vigfús Vigfússon og Mittarfeqarfiits business development manager Svend Christiansen.
Vigfús ser store perspektiver i aftalen, ikke blot for Østkysten. Han kan forestille sig, at aftalen på længere sigt vil kunne åbne for fly-eksport af grønlandske friske fisk til udlandet eksempelvis via Nuuk og Ilulissat.

”Det bliver nemmere for os at tilbyde international fragt i flere forskellige størrelser, og det betyder blandt andet, at fragt af fødevarer bliver enklere,” siger Vigfús.

Udover de-iceren, der ankommer til vinter, og et tættere fragtsamarbejde indeholder aftalen bestemmelser om:

• Uddannelse i fragthåndtering af Mittarfeqarfiits medarbejdere leveret af Air Iceland
• Ny prisstruktur med enklere afregning mellem Air Iceland og Mittarfeqarfiit
• Opstilling af kølecontainer til ferskvarer i Nuuk lufthavn
• Levering af diverse teknisk udstyr til Nuuk og Ilulissat lufthavne fra Air Iceland

Aftalen indeholder også et socialt aspekt, idet parterne forpligter sig til at samarbejde om
”Mittarfeqarfiit har i forvejen en række lignende fragtaftaler, og de står for en væsentlig del af de grønlandske lufthavnes aktiviteter, så denne aftale er ikke i sig selv usædvanlig. Det nye er omfanget af samarbejdet, og at vi indgår et meget nært samarbejde om teknisk udstyr i lufthavnene, som forhåbentligt kan være med til at skabe arbejdspladser,” fortæller kommunikationschef i Mittarfeqarfiit Hans Henrik Lichtenberg.

For yderligere information kontakt venligst:
Hans Henrik Lichtenberg
Kommunikationschef / Head of Communication
Mittarfeqarfiit | Grønlands Lufthavne | Greenland Airports
P.O. Box 1036 | 3900 | Kalaallit Nunaat | Grønland | Greenland
www.mit.gl | Mail: hali@mit.gl | Mob: +299 54 87 23 | Tlf: +299 38 26 30

 

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores hotel i Narsarsuaq

Læs mere