Ny AFIS-operatør

Stine N. Danielsen blev den 31. august færdiguddannet som AFIS-operatør i Mittarfeqarfiit Ilulissat.

Hun startede som AFIS-elev i oktober 2019.

”Jeg valgte uddannelsen fordi jeg altid har været interesseret i luftfart og kommunikation. Så AFIS var en god mulighed for at kombinere begge dele”.

Stine N. Danielsen startede med basis teori i Kangerlussuaq, hvor hun var der i 2,5 måned.

“Her fik jeg blandt andet indblik i alt omkring luftfartsregler, navigation og meterologi og som gjorde at jeg fik en god grundforståelse for branchen. Derefter var jeg 2 måneder i København, hvor jeg var i simulator hos Global ATS. Jeg fik her en fornemmelse af hvordan det er at være AFIS og anvende den teori som vi har lært i Kangerlussuaq.

Da hun var færdig i simulator begyndte hun sin on-the-job-training.

”Det foregik i Ilulissat og da jeg ikke selv kommer herfra og jeg kun har været i Kangerlussuaq, så glædede jeg mig til at se mere af Grønland. Jeg har under min on-the-job training videreudviklet mine færdigheder og anvendt de erfaringer som jeg havde fået under min teori og i simulator”.

”Jeg har igennem hele mit uddannelsesforløb oplevet søde og engagerede instruktører, som altid har hjulpet mig igennem de svære stunder både under teori, simulator og on-the-job training. Det har været et spændende og hæsblæsende år med masser af gode minder, både i – og udenfor arbejdet. Jeg ved på nuværende tidspunkt ikke hvad min slut-destination bliver, men jeg glæder mig til de kommende år hos Mittarfeqarfiit”.

AFIS-operatørerne har en meget central rolle i lufthavnsdriften. Mittarfeqarfiit har de seneste år uddannet flere AFIS-operatører.

Vi ønsker Stine N. Danielsen tillykke med hendes uddannelse.

 

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores hotel i Narsarsuaq

Læs mere